Træn en kunstig intelligens med data

Nedenstående er en blanding af vidensressourcer og et udsnit af de aktiviteter, som indgår i en af prototyperne, der er udviklet til det nationale forsøg med teknologiforståelse. Hvis du vil se den fulde prototype, finder du den her: https://tekforsøget.dk/wp-content/uploads/2020/09/5.-Kunstig-intelligens-5.kl_.-som-fag-22.09.20.pdf

Viden om kunstig intelligens




Start med at se Martin Exners video om kunstig intelligens her:

Videoen giver på en underholdende og meget overskuelig måde et indblik i det kæmpe felt, som vi under et kalder kunstig intelligens.

Undersøg disse eksempler på chatbots

Se disse for eksempler på, hvor svært det faktisk er. Lad evt. eleverne undersøge, om de kan se nogle mønstre i chatbots'enes misforståelser i de første tre videoer. Tal derefter om, hvad problemet er i den fjerde og den femte video, inden I afprøver den danske chatbot. Instruér eleverne i ikke at give virkelige informationer, og tal bagefter om, hvorfor det er vigtigt at værne om sit privatliv og sine data, og om hvorvidt de syntes, chatbotten blev for personlig ind imellem, og hvorfor mon den egentlig frames som en, der mangler venner. 

Afprøv selv, hvordan du kan træne en maskine ved hjælp af eksempler

Se først i videoen her, hvordan Teachable Machine virker. Afprøv derefter selv via linket: https://teachablemachine.withgoogle.com/train


Lav forskellige små projekter, og tal om, hvad I evt. ville kunne bruge denne teknologi til. Hvad kunne være gode og etiske formål? Hvad ville være uetisk? Husk at instruere eleverne i ikke at bruge deres egne ansigter. Hvis de gerne vil træne maskinen til at genkende ansigter, kan de fx klippe billeder ud af ugeblade af kendte eller printe fra nettet. 


Tegn & gæt med en kunstig intelligens

Quick Draw med Google er et værktøj, som giver dig mulighed for at lege med - og hjælpe google med træningen af !- en kunstig intelligens. Prøv selv nedenfor. Husk lyden. Du bliver givet seks ord, som du skal forsøge at tegne. Så snart programmet har et bud, vil det forsøge at gætte. Når du har gennemført en runde, kan du se. hvordan andre har forsøgt at tegne de samme ord.

Efter afprøvning kan du lade eleverne diskutere, hvorfor mon google har lavet sådan et program. Hvad kan de mon bruge den data, som de høster, til?
Google skriver selv således:

"Over 15 million players have contributed millions of drawings playing Quick, Draw! These doodles are a unique data set that can help developers train new neural networks, help researchers see patterns in how people around the world draw, and help artists create things we haven’t begun to think of. That’s why we’re open-sourcing them, for anyone to play with."

Machine learning for kids

I programmet Machine Learning for Kids kan I træne små intelligenser og derefter indlejre dem i små Scratch produktioner, dog kun i en særlig version af Scratch, som der linkes til gennem programmet. Vær opmærksom på, at det endnu ikke er muligt at gemme projekterne, da det er en beta-version.

Selve opsætningen kræver noget af læreren, men derudover er det nemt at bruge med eleverne. Til det nationale forsøg med teknologiforståelse som fag er der til mellemtrinnet udarbejdet en prototype samt to lærervejledninger (se linksene nedenfor). I den, som hører til konstruktionsfasen, finder du en udførlig gennemgang af, hvordan du skal sætte din lærerkonto op. 

5. – Kunstig intelligens – 5.kl. – som fag – 22.09.20
Lærervejledning introfasen Kunstig intelligens
Lærervejledning konstruktionsfasen kunstig intelligens

I Machine Learning for Kids findes en række små forløb i forskellige sværhedsgrader, som trin-for-trin guider eleverne igennem forskellige opgaver (på engelsk). De kan fx arbejde med tekst-, billede- eller talgenkendelse. Klik her for at se de mange muligheder: https://machinelearningforkids.co.uk/#!/worksheets

Andre eksempler

Du kan finde en række eksempler på andre AI eksperimenter, som Google arbejder på, her: https://experiments.withgoogle.com/collection/ai